Samme Blod

[Vers 1] Vi kan skændes på et øjeblik. Over noget helt dumt. Et blik. En tone. Et ord. Du siger jeg gør det stort. Jeg siger du gør det igen. Vi kender hinanden alt for godt. Derfor rammer det også hårdt. Jeg går min vej et øjeblik. Du gør det samme. Men vi ved begge to det her: Vi bliver aldrig rigtigt væk. [Pre-chorus] Vi kommer fra samme sted. De samme rum. De samme minder. [Omkvæd] Vi kan råbe. Vi kan vende os væk. Men vi ved det begge to: Vi er tæt. Når du har det svært, kan jeg mærke det. Som om det sker inde i mig. Vi kan være stædige. Vi kan gå i stykker. Men vi bygger os op igen. Jeg siger det ikke tit, men jeg mener det: Jeg kan ikke leve uden dig. [Vers 2] Vi har ting ingen andre forstår. Små historier fra dengang vi var små. Ting vi griner af stadig. Og ting vi aldrig siger højt. Du kan drive mig til vanvid. Som ingen andre kan. Men du kan også få mig til at smile. Når jeg ellers ikke kan. Når verden larmer for meget, og jeg bliver træt af det hele, så er du den ene, der kan få det til at blive roligt. [Pre-chorus] Vi har stået i det samme regnvejr. Med samme stædighed. Og vi finder altid tilbage. [Omkvæd] Vi kan råbe. Vi kan vende os væk. Men vi ved det begge to: Vi er tæt. Når du har det svært, kan jeg mærke det. Som om det sker inde i mig. Vi kan være stædige. Vi kan gå i stykker. Men vi bygger os op igen. Jeg siger det ikke tit, men jeg mener det: Jeg kan ikke leve uden dig. [Bro] Det her er ikke altid let. Det er ikke altid pænt. Men det er ægte. Og det holder. Hvis du falder, så mærker jeg det. Hvis jeg knækker, så står du der. Uden store ord. Bare dig. [Sidste omkvæd] Vi kan råbe. Vi kan vende os væk. Men vi ved det begge to: Vi er tæt. Når du har det svært, kan jeg mærke det. Som om det sker inde i mig. Vi kan være stædige. Vi kan gå i stykker. Men vi bygger os op igen. Jeg siger det ikke tit, men jeg mener det: Jeg kan ikke leve uden dig.