Min Sten :)

Vers 1 Da jeg var lille, lå jeg trygt på dine lår, du nussede mit hår, og verden blev så stille, som et barn kun forstår. Du var min varme gennem feber, frygt og tårer, min sten, der aldrig faldt i gårde. Du bar mig op, når jeg ikke selv kunne stå, du holdt mig fast, så jeg ikke ku’ gå i stå. Omkvæd Mor, du er solen i vores dage, du løfter mig, når verden klager. Du gav mig alt, og aldrig krævede du igen, din kærlighed lever videre i mine børn. Du er vores sten, du er vores hjem. Vers 2 Mine børn ser på dig med øjne fulde af stjerner, for deres mormor er magi, som kun kærlighed lærer. Hos dig bor tryghed uden grænser, varme hænder, rolige hænder. Du giver dem dét, du gav mig som barn— et sted hvor hjertet altid lander varmt og klar’n. Vers 3 Og kærligheden til ham, der delte dine år, den høres stadig i måden, du nænsomt fortæller og spår. Han elskede dig højere end verden kan rumme, og hans kærlighed lever, selv nu, i det du vil rumme. Den lyser i dine smil, når du savner og ser, for selv i savn står hans kærlighed nær. Omkvæd Mor, du er solen i vores dage, du løfter mig, når jeg vakler og klager. Du gav mig alt, og aldrig krævede du igen, din kærlighed lever videre i mine børn. Du er vores sten, du er vores hjem. Bro Når vi alle samles rundt om dig, ser jeg lyset i dit blik— en glæde, som kun en mor kan give og bær’ med sig. Du favner os alle, rejser os, når vi falder, vi står her i dag, fordi du stod for os i alle dine dage. Outro Mor, du er min sten. Min varme. Min styrke. Min gren. Og jeg elsker dig for alt, du er— for alt, du gav, og alt, du bær’.