far dansk

Vers 1 Jeg savner dit smil om morgenen, Hvordan du lyste dagen op. Jeg savner dine trygge arme, Der bar mig, når jeg gav op. Dine varme, venlige ord Runger stadig blidt i mig. Hver en dag jeg trækker vejret Føles som en gave fra dig. Omkvæd Og selvom du er væk, så holder jeg fast— Du går med mig, hvor jeg går. Jeg tager de skridt, vi aldrig fik, Med din styrke i mit håb. Den gang vi ikke gik sammen Ned ad kirkens stille gang, Lever videre i mit hjerte, far— I hver eneste sang. Vers 2 Jeg tænker på alt det, vi mangler, Alt det, vi aldrig nåede til. Men hver en tåre, der falder ned, Fortæller blot, hvor meget jeg vil— Jeg vil huske alt, du lærte, Hvordan du løfted’ mig igen. Og hver en stjerne på himlen nu Føles som dig, min ven. Omkvæd Og selvom du er væk, så holder jeg fast— Du går med mig, hvor jeg går. Jeg tager de skridt, vi aldrig fik, Med din styrke i mit håb. Den gang vi ikke gik sammen Ned ad kirkens stille gang, Lever videre i mit hjerte, far— I hver eneste sang. Vers 3 Jeg glemmer aldrig lørdagsturene, Hjem til farmor og farfar med dig. Den ro, de smil, den kærlighed Var noget helt særligt for mig. Og far, jeg ville ønske, mine børn i dag Kunne tage hver lørdag hjem til dig— Se glæden i dine øjne lyse op, Som deres små hjerter gav dig. Omkvæd Og selvom du er væk, så holder jeg fast— Du går med mig, hvor jeg går. Jeg tager de skridt, vi aldrig fik, Med din styrke i mit håb. Den gang vi ikke gik sammen Ned ad kirkens stille gang, Lever videre i mit hjerte, far— I hver eneste sang. Vers 4 Hvis kærlighed var en dør, Ville jeg løbe lige ind til dig. Men nu bærer jeg alt det smukke Du lagde ind i mig. Dit smil, din godhed, Den varme du altid bar— Jeg lukker øjnene og mærker dig, Som om du stadig var. Omkvæd Og selvom du er væk, så holder jeg fast— Du går med mig, hvor jeg går. I hvert et skridt og hvert et åndedrag Rækker jeg stadig ud mod dig, far. Den vandring vi aldrig delte Bor for evigt i min sjæl. For altid i mit hjerte, far— Du slipper mig aldrig helt.